Øl med kant

Ølhunden brygger også en serie af specialøl der har en mere normal alkoholstyrke, til hygge og (selv)forkælelse.

151

I 1849 immigrerede Bernhard Stroh til Amerika og grundlagde det der blev “The Stroh Brewing Company”, bryggerhåndværket havde han lært fra sin far og bryggede i kælderen under familiens hus efter en opskrift fra det kommunale bryggeri i Pilsen (Bohemia) udviklet i 1842. Stroh’s Bøhmiske Pilsener var umådeligt populær og blev brygget indtil bryggeriet blev opkøbt i 1999 og produktionen endegyldigt stoppet i 2000.

Fra sin ungdom mindes en af Ølhundens bekendte en fantastisk øl, som vi har genskabt alene ud fra mindet om en legendarisk øl, der med sin let maltede og fløjlsbløde smag begejstrede i de 151 år den var i produktion, som en hyldest til Bernhard Stroh.

Etiketten på 151 er designet i de samme farver som “Stroh’s” brugte på flaskerne tilbage i 60’erne og bærer også våbenskjolet som Bernhard Stroh havde brugt dengang da bryggeriet blev grundlagt, Stroh havde våbenskjoldet fra Kyrburg slottet i Tyskland.

Ølstil: Bøhmisk Pilsener
Anbefales til:
Skaldyr, retter med kylling, let til medium krydrede asiatiske og indiske retter, smørrebrød, salater, milde oste og smørbagte småkager.
Anbefalet glas:
Pintglas
Alkoholindhold: 5,5% vol
Bitterhed: Medium-Lav (Balanceret, men lidt på den søde side)
Humle aroma: Diskret
Anbefalet serveringstemperatur: Kold (6-8° C)
Brygges: Hele året

Sheriffen

Bourbon, er majswhiskey lavet af Skotsk-Irske pionerer der emigrerede til Virginia (senere Kentucky) i den region der dengang bar navnet Bourbon county. Det menes at fordi tønderne med whiskey udskibet var påstemplet “Old Bourbon” og var for de fleste den første majswhiskey de smagte, blev “Bourbon” synonym med majswhiskey fra Kentucky.

Sheriffen, er en mild men let fyldig stout tilsat ægte Kentucky Straight Sourmash Bourbon, men pas på for Sheriffen trækker hurtigere end sin egen skygge.

Ølstil: Mild Stout tilsat Kentucky Straight Bourbon
Anbefales til: Kraftige stegeretter med okse- og kalvekød, vildt, frugttærter, jordbær med fløde og cheesecake.
Anbefalet glas: Pintglas
Alkoholindhold: 7,3% vol
Bitterhed: Lav (Let sødlig)
Humle aroma: Mild
Anbefalet serveringstemperatur: Kælderkold (13-16° C)
Brygges: Hele året

Sol over Baltikum

Baltisk Porter er, som navnet antyder, en porter der har sin oprindelse i landene omkring Østersøen (The Baltic Sea), hvor vinter ikke blot er en sæson, men også en livsstil.
Den Baltiske Porter er en variant fra 1800 tallet af Imperial Stout, brygget af lokale råvarer og efter lokale brygtraditioner.

Sol over Baltikum en en blød og lækker sag, der på trods af sin næsten sorte farve kun har antydningen af ristede malte, men en dyb kompeks maltprofil med noter af karamel, toffee, chokolade og rosiner, alkoholstyrken giver en behagelig varme til de kølige dage.

Ølstil: Baltisk porter
Anbefales til: And og gås, grillet eller røget oksekød, vildt, fyldige gryderetter, chili, asiago, moden brie og æbletærte.
Anbefalet glas: Tulipanglas
Alkoholindhold: 6,7% vol
Bitterhed: Medium-Lav (Balanceret, men lidt på den søde side)
Humle aroma: Ingen
Anbefalet serveringstemperatur: Kold (7-10° C)
Brygges: Hele året

Rød elefant

Røde Elefanter findes, i Tsavo Nationalparken i Kenya.

Jorden i nationalparken er dækket med særligt jernholdig jord efter vulkanudbrud, elefanterne i området støvbader flittigt i jorden og skifter dermed farve fra grå til en smuk rustrød.

Rød Elefant er en virkelig lækker sag, med fyldig maltsødme og en smuk rødbrun farve, lette undertoner af brød og et strejf af moden banan, lidt som et ønskebarn af en Irsk Red Ale og en stærk Belgisk Trippel.

Ølstil: Imperial Red Ale
Anbefales til: Stegt og grillet oksekød, råvildt og vildsvin, lammekød, salte oste, nødder, cremé brûlée og cheesecake.
Anbefalet glas: Tulipanglas
Alkoholindhold: 8,5% vol
Bitterhed: Medium-Lav (Balanceret, men lidt på den søde side)
Humle aroma: Ingen
Anbefalet serveringstemperatur: Kælderkold (10-13° C)
Brygges: Hele året

Den Fede Munk

Gennem de sidste henved 1000 år har Europæiske klostres bryggere opnået en helt særlig ekspertise, drevet af filosofien om bæredygtighed, hændernes arbejde og guddommelig tro.

Deres dedikation og disciplin har resulteret i en metodisk og imperisk indgangsvinkel til ølbrygningens ædle håndværk, der har været stort uopnåelig for andre bryggerier.

Denne Belgiske dubbel er brygget med inspiration hentet fra Trappist munkenes metoder og er lavet helt i Belgisk stil, med den særlige Belgiske klostergær der giver en lidt maltet øl med en uovertruffen kompleks og dyb aroma med krydrede indslag af kløver og nelliker.

Ølstil: Belgisk dubbel
Anbefales til: Fyldige supper, stegt og grillet svinekød, skank, røgede pølser, moden skimmelost og lagret cheddar.
Anbefalet glas: Pokal (chalice)
Alkoholindhold: 6% vol
Bitterhed: Medium-Lav (Balanceret, men lidt på den søde side)
Humle aroma: Ingen
Anbefalet serveringstemperatur: Sval (14-16° C)
Brygges: Hele året